Jobopslag fra

Dyrlæger & Ko søger studentermedhjælper til planlægning og kommunikation

Er du den praktiske koordinator vi står og mangler? Er du en struktureret og initiativrig studerende med flair for struktur, planlægning og kommunikation? Og samtidig interesseret i at følge udviklingen i dansk landbrug tæt? Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en engageret medhjælper, der kan tage ansvar for en række praktiske opgaver i forbindelse med vores arrangementer og kommunikationsindsatser, samt den daglige drift på kontoret.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Praktisk ansvar for arrangementer: herunder pakning, opsætning, håndtering af materialer
  • Tilmeldinger, bookinger og opslag på sociale medier (SoMe).
  • Artikelkoordinering: Sikre, at artikler bliver korrekt behandlet og leveret til rette tid og sted.
  • Håndtering af praktiske spørgsmål fra vores dyrlæger.
  • Opsætning og redigering af nyhedsbreve og medlemsnyt, så vores medlemmer altid er opdateret.
  • SoMe-opslag: Planlægge og udføre opslag på vores sociale medieplatforme.
  • Opdatering af hjemmeside
  • Styring af lager og materialer: Sikre, at vi altid har styr på vores lagerbeholdning og materialer.
  • Lejlighedsvis deltagelse i arrangementer: kurser, messer, dyrskuer
  • Praktiske opgaver så som at sende pakker, bestille varer

Kvalifikationer

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os at du

  • Kan arbejde cirka 10 timer om ugen – med varierende timetal alt efter vores aktiviteter
  • Kan lide at arbejde praktisk og har erfaring med eventplanlægning og gennemførelse.
  • Erfaring med opsætning af grafisk materiale i Canva er en fordel.
  • Er stærk kommunikativt og kan formidle klart og præcist – både mundtligt og skriftligt.
  • Er struktureret og god til at bevare overblikket, selv når der er mange bolde i luften.
  • Er frisk på at komme med ud til dyrlægerne, både i stalden og til events og kurser
  • Er åben og imødekommende, også på skrift, og kan lide en varierende arbejdsdag.
  • At du er en holdspiller, der sætter pris på et afslappet arbejdsmiljø i et lille team, hvor vi alle løfter i flok.

Om os

Hos Dyrlæger & Ko er vi et dedikeret team af dyrlæger og fagfolk, der brænder for at levere høj kvalitet og professionel rådgivning til vores kunder. Vores mission er at sikre sundheden og velfærden for dyr gennem en kombination af nyeste viden, ekspertise og omsorg.

Vi har et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og videndeling er i centrum. Vores dyrlæger arbejder tæt sammen på tværs af specialer for at kunne tilbyde de bedste løsninger til vores kunder. Vi er stolte af at være en del af et fagligt miljø, der konstant udvikler sig og søger nye måder at forbedre vores ydelser på.

Udover vores daglige arbejde med dyr, er vi også engagerede i at skabe og deltage i arrangementer, der styrker både vores faglige netværk og vores relationer til kunderne. Vi lægger stor vægt på at formidle viden og erfaringer gennem nyhedsbreve, medlemsnyt og SoMe-aktiviteter, hvor vi deler vores passion for dyrevelfærd.

Kort sagt, Dyrlæger & Ko er stedet, hvor faglighed, passion og fællesskab går op i en højere enhed, og vi glæder os til at byde dig velkommen som en del af vores team!

Arbejdssted

Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N

Der er mulighed for hjemmearbejdsdage

Arbejdstid

10 t/uge i gennemsnit

Løn efter kvalifikationer

Krav til ansøgere

Egen bil

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning og via linket 'Ansøg jobstillingen' senest den 17. maj 2026.

Samtaler forventes afholdt d. 28. eller 29. maj 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Rune Friis Kristensen på telefon 31 21 30 73 eller Engagement Manager Stine Thit Jensen på telefon 21 55 38 44.

Hjemmeside

www.dyrlaegerogko.dk

Find andre interessante jobopslag fra Jobbyen.dk her.

Ønsker I at publicere jeres jobopslag her på siden? Kontakt os via info@jobbutler.ai.

Skriv ansøgning

Lad Jobbutler skrive den perfekte ansøgning udfra et jobopslag og dine unikke kompetencer.

Træn jobsamtalen

jobsamtale

Forbered dig på jobsamtalen ved træning med Jobbutler.

Find de nødvendige kompetencer

Jobbutler analyserer jobopslaget og identificerer de nødvendige kompetencer, der åbner døren til dit drømmejob.

Udarbejd kompetenceprofil

Ud fra dit CV udarbejder Jobbutler en kompetenceprofil, som du kan bruge til at målrette dine ansøgninger.